|
















| |
HUA HIN & CHA AM - det royale
ferieparadis
Hua Hin er en fredelig og charmerende fiskerlandsby, som ligger
ud til Siam-bugten kun tre timers kørsel syd for Bangkok. Byen er Thailands
ældste feriemål. Det var Rama VII, der så mulighederne i det skønne område, og i
1920'erne lod han opføre et palads, som han kaldte "Klai Klangwan" - direkte
oversat "fjernt fra bekymringer". Et andet levn fra 1920'erne er det berømte
Sofitel Hotel, som trods flere gennemgribende renoveringer har bevaret sin
elegante stil og atmosfære. I området omkring byen ligger maleriske
fiskerlandsbyer og store plantager med bl.a. ananas og sukkerrør.

I de snævre krogede gader i centrum findes et væld af gode
taverna-restauranter, hvor man kan spise for et yderst rimeligt beløb. Byens
natmarked er også et besøg værd. Her kan alt fra tøjklemmer til et måltid
friskfangede krabber erhverves.
Sam Roi Yod National Parken er et yndet udflugtsmål. Her findes dejlige
sandstrande samt en stor grotte der huser en pavillion hvortil kongens 5 munke
er kommet til højtider for at messe.
Stor rabat på hotel i Hua Hin
Stor rabat på hotel i
Cha Am
|
CHA-AM |
Mindre end 30 km nord for Hua Hin mod Bangkok, ligger et spirende
turistområde, Cha-Am. Her finder I ligeledes et attraktivt og
børnevenligt strandområde, dog med et begrænset udvalg af restauranter
og butikker i forhold til Hua Hin - men rigeligt stort til en uges
ferie. Et andet godt argument for at vælge Cha-Am frem for det mere
mondæne Hua Hin er det væsentligt lavere prisniveau på hoteller og
restauranter.
|
|
GOLFBANER |
| Der
er ikke mindre end seks
golfbaner i området omkring Hua Hin og Cha-Am, og blandt de mest
mondæne er Royal Hua Hin - Thailands ældste golfbane grundlagt i 1924.
Men for små 500 kr. pr pers. kan der spilles på The Imperial Lake View
Hotel & Golf Club. I prisen er inkluderet green fee, caddy og t/r
transport mellem hotel og golfbane. |
|