Sprog
Det thailandske sprog - thai - er egentlig fire ret forskellige dialekter, som geografisk følger landets hovedregioner. Dialekten på Chao Phraya-sletten fungerer som rigssprog og bruges i medierne og på de højere uddannelsessteder. Den indeholder tidlige låneord fra kinesisk og er også blevet påvirket af sanskrit, khmer og de religiøse ceremoniers sprog, pali. I nordøst tales lao, der stort set er identisk med sproget i Laos. Også nordthai - lanna thai - ligner lao, mens sydthai har mange malajiske låneord.
Thaialfabetet blev indført i 1283 af kong Ramkhamhaeng. Det har 44 konsonanter, 24 vokaler og fire diakritiske tegn (accenter), der angiver, hvor trykket skal lægges.
Eftersom Thailand aldrig har været
koloniseret, er der ikke noget europæisk sprog,
der er dominerende, men i de senere år er flere
og flere engelske ord trængt ind i rigssproget,
særligt inden for teknik og videnskab. Der
undervises også i
engelsk i skolerne.
Religion
Forfatningen garanterer religionsfrihed, men det er buddhismen, der er den største trosretning. Den har været statsreligion siden 1200-tallet og gennemsyrer samfundsliv og kultur. Størstedelen af befolkningen bekender sig til theravadabuddhismen. Ifølge forfatningen skal kongen være buddhist, og stat og monarki har altid været nært knyttet til religionen. Den buddhistiske tidsregning, der starter ved Buddhas død, bruges ofte parallelt med den vestlige i Thailand. År 1999 svarer til år 2542 i buddhistisk tidsregning.
Thailændernes religionsdyrkelse adskiller sig dog en del fra den buddhistiske skriftlære. Man stræber ikke i samme grad som andre buddhister efter at opnå livscyklussernes endemål, nirvana, men koncentrerer sig om at forbedre dette liv eller det næste ved at gøre gode gerninger. Det anses for særligt meriterende i den forbindelse at give mad og anden hjælp til munke. Munkevæsenet nyder stor anseelse og respekt i det thailandske samfund, og enhver from, mandlig buddhist bør på et eller andet tidspunkt prøve at leve som munk. Det er der ikke mange, der gør, men alle offentligt ansatte mænd har ret til tre måneders betalt orlov, hvor de kan rejse væk og leve som munk. Alle større byer og bysamfund har et wat, en kombination af et kloster og et tempel, som meget af det offentlige liv er koncentreret om.
Overtro, magi, åndemaneri og astrologi trives i bedste velgående på alle samfundsniveauer i Thailand, side om side med dyrkelsen af buddhismen. Ved siden af mange bygninger kan man se et lille, smukt udformet åndehus, der skal huse stedets skytsånder. På særlige mærkedage bliver der stillet mad og drikke frem til ånderne.
Der er et lille mindretal af muslimer nær grænsen til Malaysia og på sletten i landets indre egne. Kristendommen er repræsenteret af nogle få vietnamesere og katolske kinesere. Mange af kineserne er tilhængere af den kinesiske lære konfucianismen.
Uddannelse
Et stykke ind i 1900-tallet var uddannelsessystemet knyttet til munkevæsenet, men siden 1921 har der været almen skolepligt. Myndighederne har prioriteret uddannelse højt i de seneste årtier, og næsten alle børn over seks år går i skole. Analfabetismen er blandt de laveste i Asien. Der er grundskoler i alle kommuner, men på landet er det stadig almindeligt, at skolen bliver forsømt, fordi barnet skal hjælpe til hjemme.
Alle børn skal gå i skole i ni år, og det er gratis. Derefter fortsætter cirka halvdelen i gymnasiet, der varer tre år. Hver femte gymnasieelev læser videre ved en af de 20 statslige eller 26 private universiteter og højskoler. Også de private skoler er under statslig kontrol. Landets ældste universitet, Chulalongkorn, ligger i Bangkok og blev grundlagt i 1917.
Massemedier
Store læsekundskaber og en stræben efter at bevare det nationale sprog og alfabet gør Thailand til et af de udviklingslande, hvor der læses mest, målt i antal udgivelser af bøger og aviser. I 1992 blev der udgivet 8.000 nye titler på thailandske forlag.
Forfatningen garanterer ytringsfrihed, og landet har nok den frieste presse i Sydøstasien. Men det er tabu at kritisere kongefamilien eller religionen, og der er udbredt selvcensur i disse emner og i spørgsmål, der har med landets sikkerhed at gøre.
Der udkommer over 30 uge- og månedsmagasiner og 35 dagblade - de fleste udgives i Bangkok. De vigtigste aviser er den ret sensationsprægede Thai Rath (800.000 eks.), den militærstøttede Daily News (650.000) og det mere seriøse dagblad Siam Rath (120.000). De er alle thaisprogede. Blandt de kinesisksprogede aviser er Sing Sian Yit Pao Daily News (90.000) den førende, mens Bangkok Post (55.000) er den største engelsksprogede avis. De engelsksprogede aviser nyder stor bevågenhed blandt magthaverne og anses for at være meningsdannende.
Thailand var det første land i Sydøstasien, der begyndte at sende fjernsyn. Det var i 1955. I dag har landet ni kanaler, både statslige og private. Nogle kontrolleres af militæret. Den statslige radiostation sender på tre kanaler i Thailand, men har også udsendelser i udlandet på flere sprog. Radiostation Voice of Free Asia er underlagt Thailands udenrigsministerium og sender på thai og fire andre sprog. Både tv og radio er reklamefinansieret.
Du kan finde bøger om Thailand's kultur her |
